søndag den 28. september 2008

Det er svært at være sur, når man synger

En pige, jeg kender (Lis Daugaard) holder et foredrag med titlen "Det er svært at være sur, når man synger" ... Og hvor ER det bare rigtigt!

I går deltog min søster og jeg i en Gospel Workshop, arrangeret af et helt fantastisk kor ved navn Conquerors, og instruktøren dagen igennem var deres dirigent, Claes Wegener.

WOW!!! siger jeg bare ... og endnu engang WOW!!!
Jeg er stadig helt høj efter oplevelsen!!

Forløbet på sådan en workshop er utrolig koncentreret, og det gælder om at have både masser og vand samt noget til styrkelse af blodsukkeret ved hånden, for det kræver faktisk en enorm mængde energi at synge så meget! Man får i bogstaveligste forstand sved på panden, hvilket ifølge Claes er tegn på, at man synger på den rigtige måde, d.v.s. gi'r sig selv helt hen i det. Og det tror jeg da nok lige, at alle de ca. 90 deltagere gjorde! c",)

Min søster og jeg syntes, at vi havde oplevet en helt fantastisk instruktør i Brian Fentress fra USA, da vi i foråret deltog i Sydkystens Gospel Festival i Karlslunde; men vi var helt enige om, at Claes kommer helt op på siden af Brian!

Ikke alene er Claes rent fagligt meget dygtig, når det f.eks. gælder stemmetræning; men han er fantastisk medrivende, entusiastisk, engageret, inspirerende ... og pædagogisk forstår han i hvert fald noget af det, der i mine øjne er allervigtigst: Han formår at få folk til at tro på sig selv!

Og så er han desuden charmerende og karismatisk og har en fabelagtig stemme, hvilket vi både hørte under prøverne, men især fik et meget flot eksempel på, da han sang under aftenens koncert.

I tidsrummet fra kl. 10.15 til ca. 16.30 indstuderede vi ikke mindre end seks 3-stemmige gospelnumre! Ikke nogen ringe præstation af en flok mere eller mindre tilfældigt sammenbragte korsangere, der for de flestes vedkommende ikke kendte nogen - eller i hvert fald kun en enkelt - af sangene i forvejen!

Kl. 16.30 var der lydprøve med et band, som heller ikke havde spillet sammen med koret før, og endelig kl. 17.30 kunne vi gå ud og spise noget hårdt tiltrængt og særdeles velfortjent aftensmad.

Jeg havde den store glæde, at min yngste søn Jacob, som bor i København, gerne ville komme og overvære koncerten om aftenen, så han mødte Dorthe og mig i kirken og gik med ud at spise på Café Plan B, som ligger lige i nærheden af Sct. Andreas Kirke, hvor det hele foregik.

Kl. 20 var der så Gospel Night, hvor ikke alene Workshop-koret, men også Conqueror og diverse solister optrådte, og til vores store glæde var kirken faktisk helt fyldt af et dejligt, begejstret og medlevende publikum, som både sang med og stod op og klappede i takt.

Dorthe havde en lille MP3-afspiller med, som hun optog hele dagens program på, og så fik vi Jacob til at optage koncerten om aftenen. Desværre missede han ekstranummeret, hvor Claes sang en meget smuk og bevægende solosang; men jeg glæder mig meget til et genhør med alle de øvrige numre. c",)

En af solisterne, Linda Andrews, har lige for nyligt udgivet en CD, som jeg naturligvis måtte have med hjem ... og hun signerede den oven i købet. c",)

Som sagt er jeg stadig helt høj og har alle sangene kørende på skift inde i hovedet, og jeg glæder mig allerede til at deltage i den næste workshop, som bliver 25. oktober. På denne workshop bliver der meget fokus på stemmetræning, og da det bl.a. er Claes, der skal være instruktør, forventer jeg at lære en masse om, hvordan jeg bruger min stemme bedst muligt uden at slide den op.

Ingen kommentarer: