søndag den 28. september 2008

Lidt, men godt om Chat



Ting #06 - Chat ... Ja, det punkt kan jeg heldigvis hurtigt komme om ved! ;o)

Jeg stiftede nemlig bekendtskab med "chatten" for omkring 8 år siden. Jeg lærte en hel del vældigt søde og rare mennesker at kende i et par chatrum på Ofir. Flere af dem havde jeg fornøjelsen af at møde IRL (In Real Life), og en af dem er i dag min allerbedste ven, så der kan skam komme en masse ud af at chatte med umiddelbart helt ukendte og anonyme personer! c",)

Dengang for år tilbage benyttede jeg og en del af mine venner også det mere private chat-rum, der hedder ICQ - en "fonetisk" forkortelse for "I Seek You" - som på mange måder kan sammenlignes med Messenger, som er det, jeg bruger nu.

En snild måde at holde kontakt med sin omgangskreds på - og særlig smart er det naturligvis, at man her også kan benytte sig af headset og webkamera og på den måde føre en slags Face-to-Face samtale med venner og familie, som måske fysisk befinder sig på den anden side af jorden.

Jeg ved, at der også er mange, der benytter Messenger i arbejdsmæssig sammenhæng, fordi det er nemt at føre en samtale, samtidig med at man arbejder på sin computer. Derudover er det nemt at dele filer via Messenger.

Jeg hører altså til en af dem, der har haft og stadig har glæde af at "chatte" - selv om det naturligvis aldrig vil kunne erstatte den direkte menneskelige kontakt. c",)

Ingen kommentarer: