
Der var orgelkoncert i Glumsø Kirke samme dag, som vi havde haft høstgudstjeneste, og jeg overværede koncerten sammen med Rikke og Christian, som er blevet nogle rigtigt gode venner. Det er, som om sådan en oplevelse bliver større ved at blive delt med andre, og dette var en meget smuk koncert, der bestemt ikke blev mindre smuk af, at solen endelig brød igennem efter en hel formiddag med styrtregn.
Det var Jørgen Ellegaard Frederiksen - organist i Dragør Kirke - der spillede, og han fremførte værker af bl.a. Bach, Carl Nielsen, Purcell og Vaughn Williams.Det er vel ikke længere nogen hemmelighed, at musik er en stor del af mit liv, og med en far, der var musiker, ville det nok også være underligt andet. Min far døde i februar måned, og selv om musikken nu bringer mange gode minder frem, så er det også i musikken, jeg oplever det største savn, fordi jeg ved, at jeg aldrig mere skal høre ham spille.
Denne dag blev min far imidlertid levende for mig igen, da Jørgen Ellegaard spillede en fuga af Bach, som jeg også har hørt far spille til nogle kirkekoncerter, og jeg kunne ikke lade være med at glæde mig over den store gave, han har givet både mig og mine søskende, ved at føre os ind i det fantastiske univers, som musikken udgør.Sorgen over at have mistet ham bliver måske ikke mindre, men savnet bliver i nogen grad mildnet og kan på en måde gøres til noget, der ikke længere kun føles negativt.
Så længe leve musikken ... og længe leve min far i både min og andres hukommelse! c",)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar